Livs Yoga
Blog

Jeg er ellers ikke typen der får Corona

Jeg er ellers ikke typen der får Corona.

 

Det har været nødvendigt for mig, midlertidigt, at udvide begrebet “Corona-skam” som f.eks har dækket over, at man udover at holde øje med om andre mennesker overholder de regler vores statsminister i samarbejde med Sundhedsstyrelsen har udstukket også ryster på hovedet og sender skam afsted til regelbryderne. Jeg indrømmer det, jeg har også rystet en lille smule på hovedet en gang eller to, mest på den tavse og usynlige måde altså.. 

 

Det er bare ikke den slags Corona- skam jeg tænker på. Jeg var til fest, vi var mange mennesker tæt sammen, buffet, det var lørdagen inden Danmark lukkede ned, det var i gamle dage, hvor man gav-hånd-kram-sad-tæt-og-lænede-sig-frem-for-at-lytte-på-grund-af-latter-snak-og-musik. Jeg fik Corona med hjem og det var der en stor del af festen der fik. Nogle oplevede noget der mindede om almindelig influenza, andre blev alvorligt syge, de er heldigvis raske igen.. 

Det jeg hæfter mig ved ved mit eget forløb var at jeg blev ramt på lungerne, jeg blev stakåndet af at gå stille rundt i huset; har man været her ved man at der kun er korte distancer at gå. Det varede næsten tre uger inden jeg var frisk og fri for feber, ledsmerter, hovedpine og den værste stakåndethed. Det lykkedes mig at trække forløbet ud ved at være FOR aktiv hver gang jeg mærkede en bedring, f.eks rydde op et sted (det kunne jeg forstå var en Coronating), bage en kage, gå en lille tur. Efter adskillige gange at være blevet sendt tilbage til start forstod jeg at jeg bare skulle ligge stille.

Mens jeg lå der i sofaen og bare lå, skrev en ven til mig “Har DU fået Corona? Jeg troede ikke yogalærere kunne blive ramt”. Det var skrevet i sjov, med kærlige tanker og det var en vigtig besked at få. Jeg havde nemlig allerede følelsen i hele kroppen, at jeg skulle have pareret den virus som en ninja med mit yogalærerimmunforsvar, med mine daglige yoga og vejrtrækningsøvelser.  

Helt så indbildsk var jeg faktisk ikke at jeg mente en virus ikke kunne ramme mig, men at mine lunger skulle blive påvirket et par måneder efter, synes jeg var slemt. Jeg blev ramt af forfængelighed og forestillede mig hvad folk tænkte og sagde om det med løftede øjenbryn og let hovedrysten. 

Jeg ville gerne have passet bedre ind i et idealbillede af en yogalærer og det gør jeg ikke, heller ikke til hverdag uden Corona, ikke det gængse billede i hvert fald. Idealbilledet er jo, som sagt, noget at stræbe efter, men det er også et stereotyp- du har sikkert selv dit indre eller ydre billede af hvordan sådan en er? 

Det næste er hvad nogen eventuelt tænker, om det kan bruges til noget godt? Og derefter hvor få der faktisk bruger deres tænketid på netop det. Det er sjældent som man forestiller sig, det kender du sikkert? De fleste mennesker har noget helt andet, langt vigtigere og mere interessante emner de har fokus på tror jeg, håber jeg. 

Noget andet er, at vi når vi sender vores energi i noget,har vi valgt hvordan den skal bruges og hvilken retning vores spotlight skal lyse. Pernille Melsted som blandt andet er foredragsholder og forfatter med speciale i skyggearbejde inspirerer mig og siger noget vigtigt i den forbindelse:  

“Når vi har fokus på hvad andre tænker om os – når vi frygter at blive (be)dømt – blokerer vi for vores nærvær. Som er det allervigtigste og fine, vi i virkeligheden kan tilbyde andre.” 

 

Liv Tronhjem

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *