fbpx
Livs Yoga
Blog

Det er bare en overgang

J

eg tror vi er enige om at kvinder er et interessant emne? Kvindelighed, fertilitet, graviditet og fødsel, femininitet? Der er så meget fint og så er der bare det der med overgangsalderen som er en stor fejl hos kvinder; det er uskønt, usexet, ikke-feminint og noget vi måske kunne få afskaffet. Jeg ved at der både er dem der tænker “hell yeah” og dig der synes at det er at sætte det hele unødvendigt på spidsen for så slemt er det vel heller ikke være. 

Fornylig hørte jeg læge Lotte Hvass, der blandt andet er forfatter til bogen “Overgangsalderen- bedre ende sit rygte”, fortælle at kvinder har spurgt hende, om hun ikke kunne have kaldt sin bog noget andet, for med den titel kunne de ikke have bogen liggende fremme. Det synes jeg er tankevækkende. 

Jeg tror ikke vi er I mål med at acceptere overgangsalderen som noget der hører livet som kvinde til og noget vi godt kan tale åbent om. Det handler både om omverdenens syn på kvinder +45, vi er ikke længere fertile, får gråt hår og nogle føler sig mærkede af hormonelle forandringer som det måske ikke lykkes dem at skjule for omgivelserne. Men det drejer sig også om den enkelte kvindes selvbillede. Jeg kender flere kvinder der tænker at overgangsalderen heldigvis ikke kommer til at overgå dem og jeg må indrømme selv at have tænkt, at det ville jeg klart styre udenom. Jeg følte mig lidt for… bevidst og fornuftig med min krop, min sundhed, yoga… Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad det var, men tænkte også at lidt tørrere hud og en hedetur jo kunne skyldes så meget andet. Jeg tror heldigvis at noget vigtigt og fint der også spiller ind for kvinder der ikke har lyst til at tænke på egen overgangsalder eller alderen i det hele taget, er at mange føler sig unge, smukke og fulde af power og derfor slet ikke er parate til nogensomhelst aldringsproces.

Tanken om ikke længere at være fertil og give slip på muligheden for at få flere børn føles for nogle som et tab, en sorg over en tid der var og aldrig vil komme tilbage. De fysiske forandringer og tankerne der kommer, når børnene bliver store og selvstændige kalder på en ny måde at være mor og kvinde på. Og så er der følelsen af at miste en del af kontrollen over sit eget liv, sin egen krop, opleve at ting bare sker… Noget man slet ikke har bedt om og ikke kan se nødvendigheden i – det er da skræmmende. Lidt ligesom at komme i puberteten. Det var jeg helt personligt overhovedet ikke vild med, jeg følte mig overvældet og overrasket over de fysiske forandringer jeg blev viklet ind i, følte mig forstyrret og håbede det hele ville gå over igen. Efter at have holdt “det nye” ud i strakt arm for en tid blev det efterhånden en del af mig og en gave jeg satte stor pris på.  

Det er fuld af overraskelser at være pige og kvinde, det byder i den grad på overgange og forandring. Hvad med drenge og mænd? Jo selvfølgelig også for dem. Men min linse er rettet mod kvinder her for der er noget jeg går og tænker over. Først kommer man i puberteten, får menstruation og bliver fysisk i stand til at blive gravid- allerede som barn. Senere bliver man gravid, føder, mærker kroppens forandringer efter graviditeter, fødsler og amning- og så overgangsalderen. Det er forunderligt og mirakuløst, sikke et skaberværk som jeg føler mig ydmyg og taknemmelig over at være en lille del af og hold nu op hvor har jeg taget imod glæderne og gaverne og følt mig som pige, kvinde, menneske og mor helt ind i knoglerne og ud i universet; undret mig over at alt det kunne lade sig gøre. Jeg undrer mig stadig, forundres og føler mig heldig og lykkelig; selv på en mørk dag og bekymret dag. 

Men det er da ind imellem svært at leve og svært at være i forandring. Det er krævende at være i en overgangsfase og overgangsalderen er som ordet udtrykker en overgang. Jeg synes vi skal overveje om vi kommer til at tænke en overgang som noget der skal overstås. Er det det der ligger i en overgang? Hvis det er, tror jeg alt for let vi kan befinde os der hvor vi glæder os til at “det” går over, så vi kan komme videre med det hele, videre i livet. Det er lettere sagt end ført ud i virkeligheden, men tænk sig hvis vi kunne leve fuldt ud og nyde i alle faser, også i overgangene. Der er mange overgange, mange flere end dem jeg har peget på her. Virkelig meget er “bare er en overgang”, men det kunne være fantastisk at få det hele med; det svære, det smukke, det grimme, det fine og det vi umiddelbart ikke har mod på at dele med nogen. Og jeg tror blandt andet det er det vi skal- dele med nogen. Fx dele overgangsalderproblematikkerne med nogen, dele frustrationerne, nyopdagelsern og tankerne med nogen, vende os ud mod andre kvinder og turde tage det første fine skridt i mødet om noget vi er fælles om, ud fra hver vores individuelle oplevelse og måde at tænke det på. 

Jeg har en tanke i forbindelse med overgange, forandringer, livskriser som det også kan være. Jeg tror det er der vi tager de store skridt, det er der vise mennesker der har fortalt mig, og jeg synes de har ret. Lige der hvor vi gennemgår forandringer, træder gennem ukendte landskaber med gummistøvler på, seje skridt i ankelhøjt mudder og får ømme lår. Der drives vi af en vilje og af en følelse af nødvendighed og mødes på et tidspunkt med fornemmelse af at det var godt vi kom frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *