Referencer

Kære Liv

Hermed et par linjer om hvordan jeg har oplevet at hormon-yogaen har hjulpet mig.

Jeg tilmeldte mig forløbet om hormon-yoga efter at jeg i ca 2,5 har været meget udfordret af hedeture samt søvnløshed.

Efter de første par gange gik jeg nærmest i panik, da hedeturene blev meget kraftigere og hyppigheden steg voldsomt, hvilket gik yderligere ud over min nattesøvn.

Liv undersøgte det og forklarede at hvis man i forvejen havde store ubalancer, så kunne man kortvarigtopleve forværring, men det ville vende igen. I stedet for at lave mit hjemmeprogram hver dag, gik jeg over til hver anden dag.

Og nu – ikke engang halvvejs i forløbet – oplever jeg en meget tydelig forbedring. Antallet af hedeture er mere end halveret, og de er heller ikke så kraftige. Kvaliteten af min søvn er meget tydelig forbedret. Laver igen mit hjemmeprogram dagligt og nyder den stund jeg har helt for mig selv.

Troede ikke jeg ville blive så glad for øvelserne, men de er virkelig både utrolig virkningsfulde og skønne at udføre. Er SÅ taknemlig over at opdage hormon-yogaen. Og af hjertet TAK til dig Liv, for din rolige nærværende måde at formidle på.

Mange hilsner fra Hanne Maria Tarp

“Jeg startede i hormon yoga terapi hos Liv i efteråret 2019. Jeg havde læst om det på nettet og var lykkelig over at finde ud af, at det fandtes i hjertet af Svendborg. Jeg havde på daværende tidspunkt været i overgangsalderen i 16 år med op til 20-25 voldsomme svedeture døgnet igennem, så jeg var meget spændt på effekten.

Jeg mødte op hos Liv og mødte her et hjertevarmt menneske, som jeg straks fik tillid til. Den første gang var vi der en hel lørdag, hvor der var tid til en grundig indføring i øvelserne og til individuelle korrektioner.

Jeg mærkede allerede virkningen efter de første 3-4 gange, hvor jeg sov bedre om natten, havde mere energi og også færre hedeture. Jeg kan varmt anbefale Livs Yoga til alle, der kæmper med hormonubalancer i overgangsalderen.”

Dbh/Lisbet Mailand

Kære Liv

Jeg vil gerne bidrage med min erfaring omkring hormon yoga indtil nu.

Jeg oplever langt færre hedeture samt at programmet “tvinger” mig til at være i nuet. Derudover er der ekstra bonus idet trangen til søde sager er blevet væsentligt mindre. 

I søndags hvor jeg havde været igennem programmet havde jeg for første gang en  skøn følelse at velvære og tilfredshed

Kh Anette

Liv Tronhjem – Livs Yoga – 31700260 – livtronhjem@live.dk