fbpx

Et eksklusivt hold med Hormon Yoga Terapi.

Mærker du symptomer på overgangsalderen? 

 

Og har du lyst til at hjælpe kroppen og sindet på vej til velvære og bedre trivsel med Hormon Yoga Terapi?

 

Yoga der hjælper dig i overgangsalderen.

 

Som noget nyt tilbyder jeg muligheden for et hold med Hormon Yoga Terapi med kun få deltagere.

Du kan deltage i en håndholdt introduktion i Hormon Yoga Terapien med 3 andre kvinder. Det betyder, at du kan række ud til 3 kvinder i din omgangskreds, der også har lyst til at gå yogavejen for en bedre hormonel balance i årene omkring overgangsalderen.

På de to gange vi mødes får I en grundig indføring i yogaprogrammet med vejrtrækningsteknikker, meditation, fysiske øvelser med mere. Da vi kun er få på dette hold, er der mulighed for i særlig grad at finindstille øvelserne for dig, så du mærker, at du og din krop er helt med.

Ud over de fysiske timer, hvor du lærer programmet at kende og bliver sikker i din vejrtrækning, der har altafgørende betydning for, hvordan de virker følger også en videoversion af programmet.

Jeg vil også informere dig kort om de hormoner, der især er i fokus omkring overgangsalderen og jeg vil give gode bud på, hvordan du kan hjælpe dig selv og din krop til en bedre hormonel balance, ud over arbejdet gennem yogaen.

 

Forløb:

Vi mødes 3 1/2 timer 2 gange med kort mellemrum, dvs. 7 timer i alt.

Der er mulighed for at vi kan mødes fredage mellem 8.00- 18.00, men der er også andre muligheder. Lad os snakke om det.

 

Pris: 1750 kr. pr deltager 

 

Praktisk information:

Når vi mødes til Hormon Yoga Terapien er det i mit yogarum på hjemmeadressen, adskilt fra vores private bolig, men lige her og meget roligt og hyggeligt.

Du har mulighed for at medbringe eget udstyr, men her er hvad vi har brug for og naturligvis frisk te på kanden.

Liv Tronhjem – Livs Yoga – 31700260 – livtronhjem@liv.dk