Stress spiller en rolle
Èn af årsagerne til, at vores oplevelser er forskellige, handler om hvordan livet indtil nu har formet sig for dig. Hormonsystemet, og ikke kun kønshormonerne, påvirkes af vores måde at leve på, den mad og drikke vi indtager, medicin, men i høj grad også af perioder med stress.
Faktisk er det sådan, at virkelig mange kvinder har haft betydelige perioder i deres liv med stress, og derfor har et forhøjet niveau af “stresshormonet” kortisol i kroppen. Det påvirker naturligvis kroppen og hjernen; ikke mindst i overgangsalderen.
Feminin energi og kraft
Min interesse og fordybelse i overgangsalderen og yoga og min egen erfaring har vist mig, at vi ud over hormonerne også skal nære den feminine energi og kraft vi hver især har i os. Den feminine energi repræsenterer fordybelsen, roen, den holistiske måde at tænke på, sensualitet, blødhed, omsorg og det at lytte indad, høre intuitionen. For at kommen i kontakt med dette arbejder vi blandt andet med øvelser og åndedræt, der hjælper os til et roligt nervesystem.
Overgangsalderen er hormoner, ubalancer, fysiske og mentale forandringer, men tiden rummer også et stort potentiale for udvikling, spiritualitet, livsglæde og meget mere. Mange kvinder fortæller, at de undervejs i overgangsalderen oplever at blive en stærkere og mere kraftfuld udgave af sig selv.