fbpx

Årets første stillevandring- den 1.februar 2023 

februar

Stillevandring ved Christiansminde, yoga på stranden, varm drik og lækkert sødt.

 

Vi mødes den første februar, den første dag i den sidste vintermåned.

Vi inviterer på endnu en stillevandring ved Christiansminde, mødes udenfor, hvor vind og vejr bringer os tilbage til sanserne. Man trækker vejret endnu bedre udenfor, ikke mindst ved vandet, mærker vinteren og følelsen af frihed, når vinden tager i håret og bølgerne skvulper.

Først vandrer vi stille sammen, vi mediterer med højt til loftet, laver yoga og har du lyst er der mulighed for et koldt og forfriskende dyp i Svendborg Sund. Efter yogaen nyder vi Louises varme chai og ønsker hinanden god februar.

Liv Tronhjem, “Livs Yoga”, står for Stillevandringen og den varmende yoga på stranden.

Louise Caspersen, “Lullos mad og kager”  står for den varmende drik og lækre raw brownie.
Program og pris:

15.30-16.15: Stillevandring og meditation.
16.15- 16.45: Yoga. 
16.45- 17.00: Evt sunddyp.
17.00- 17.30: Varm chai og raw brownie.
17.30: Tak for i dag.
 

Pris: 200 kr

Tilmelding: livtronhjem@live.dk
Betaling: Mobilepay 263625

Tilmeldingen er bindende, skulle du blive forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din plads videre til en anden.

MB QR ny

Helt praktisk:

Vi mødes ved parkeringspladsen ved Christiansminde, herfra starter vi gåturen, der slutter på stranden i nærheden af parkeringspladsen.
 
Hvis vejret viser sig at være ganske horribelt- vi taler her om stiv kuling, hagl og slagregn, kan vi være nødt til at aflyse.
 

Da Louise og jeg synes elementernes rasen hører med til det hele, så skal der faktisk noget til. Vælger vi at aflyse, får du naturligvis pengene retur.

Tid: Onsdag den 1. februar 15.30- 17.30
Sted: Christiansminde 
 
Kærlige hilsner Louise og Liv

Datoer for kommende stillevandringer: 

  • Onsdag den 15.marts 2023
  • Onsdag den 12.april 2023
  • Onsdag den 10.maj 2023
  • Onsdag den 17.juni 

Nærmere info om tid og sted kommer, når vi nærmer os den aktuelle dato, men Christiansminde og Skansen er vores foretrukne stillevandringsområder.

Liv Tronhjem – Livs Yoga – 31700260 – livtronhjem@live.dk